The Danish Titanic
Den 7. januar 1959 sejlede航行 et nyt dansk passagerskib (客轮) Hans Hedtoft fra København til Grønland格陵兰岛. Det var skibets første rejse.I januar er vejret aldrig godt på Atlanterhavet大西洋, og i denne januar var det utrolig dårligt. De fleste passagerer var søsyge (晕船的) hele vejen. Men den 14. januar nåede skibet frem til Qaqortoq i Sydgrønland南格陵兰岛. Nu skulle det nordpå向北 til Nuuk, så tilbage til Qaqortoq og derfra igen til København.
Fjorten dage senere var Hans Hedtoft igen i Qaqortoq. Nu var det på vej tilbage til Danmark. Vejret var stadig dårligt. Det
stormede og sneede så meget, at man næsten ikke kunne laste skibet. Men man blev færdig, og den 29. januar sejlede Hans Hedtoft fra Grønland.
Dagen efter var skibet ud for Grønlands sydligste punkt (点), Kap Farvel , i vindstyrke (风力) 10 og
snestorm. Der var meget is (冰), og sigtbarheden (可见度;) var kun en sømil (海里). Skibet kunne kun sejle meget langsomt.
Så klokken 13.56 skete katastrofen灾难,灾祸. Hans Hedtoft sejlede ind i et stort isbjerg (冰山). Skibet fik slagside (船倾向一边,不平衡), og alt lys gik ud(断电了). Man vidste straks, at situationen var meget farlig.
Der var tre andre skibe i nærheden, og telegrafisten (电报员) på Hans Hedtoft nåede efter en tid at komme i
forbindelse med (与。。。取得) en tysk trawler拖网渔船, der hed Johannes Krüss. Men det hjalp ikke. Trawleren kunne ikke finde Hans Hedtoft i den stærke snestorm. Telegrammerne电报通讯 mellem de to skibe blev mere og mere desperate.
Klokken 17.41 telegraferede发电报 Hans Hedtoft: ‘Vi synker (往下沉) langsomt’, og det var det sidste, man hørte fra skibet.
Johannes Krüss telegraferede tilbage, men fik ikke flere svar (回应). Klokken 18.08 hørte trawleren bare to korte og tre lange signaler.
Hans Hedtoft var sunket. Skibet forsvandt (消失,失踪) med 55 passagerer og 40 søfolk (海员). Alt hvad man senere fandt fra skibet, var en redningskrans (救生圈). Den lå på stranden (海滩上) på Island to år senere.