Men den syge pige blev; hun lå tålmodig og stille den lange dag, medens moderen var ude at fortjene noget.
Det var forårstid, og tidlig en morgenstund, just som moderen ville gå til sit arbejde, skinnede solen så smukt ind ad det lille vindue henad gulvet og den syge pige så hen mod den nederste glasrude.
»Hvad er dog det grønne, der pipper frem ved ruden? Det rører sig i vinden!«
Og moderen gik hen til vinduet og åbnede det på klem. »Ih!« sagde hun, »det er såmænd en lille ært, der er skudt frem med sine grønne blade. Hvor er den kommen herud i sprækken? Der har du jo en lille have at se på!«
Og den syges seng blev flyttet nærmere til vinduet, hvor hun kunne se den spirende ært, og moderen gik til sit arbejde.
»Moder, jeg tror jeg kommer mig!« sagde om aftenen den lille pige.
