et var det referat, jeg gav Tante om min huslejlighed; jeg gav det
livligere, det mundtlige foredrag har friskere ordlyd end det skrevne.
»Du er digter!« råbte Tante. »Skriv bare din tale op, så er du lige så
god som Dickens! Ja mig interesserer du nu meget mere! Du maler,
når du taler! Du beskriver dit hus, så man ser det! Det gyser i en! -
Digt videre! Læg noget levende ind i det, mennesker, helst ulykke-
lige!«
Huset skrev jeg virkeligt ned, som det står med lyd og lyder, men
kun med mig selv, uden handling. Den kom senere!
