»Det er godgørende folk, vort herskab!« sagde de. »Men de har da
også råd til det, og de har fornøjelse deraf!«
»Her er kommet gode klæder at slide for de fire børn!« sagde Have-Ole. »Men hvorfor er her ikke noget til krøblingen? Ham plejer de dog også at betænke, skønt han ikke er med ved gildet!«
Det var den ældste af børnene, de kaldte »krøblingen«. Han havde ellers navnet Hans.
Som lille var han det f1inkeste og livligste barn, men så blev han med ét
»slat i benene«, som de kaldte det, han kunne ikke stå eller gå og nu lå han til sengs på femte år.
»Ja, noget fik jeg jo også til ham!«
sagde moderen. »Men det er ikke noget videre, det er bare en bog, han kan læse i!«
