Og han og konen hørte den igen.
Mere end én aften kom de tilbage til den historie.
»Rigtigt klare mig det hele, kan jeg dog ikke!« sagde Have-Ole.
»Det er med menneskene som med sød mælk, den skørner; nogle
blive til fin skørost, og andre til den tynde, vandede valle! Somme folk
har lykke i enhver ting, sidder til højbords alle dage og kender hverken
sorg eller savn!«
Det hørte Krøbling-Hans. Sølle var han i benene, men kløgtig i
hovedet. Han læste op for dem af eventyrbogen, læste om »Manden
uden sorg og savn«. Ja hvor var han at finde og findes måtte han:
Kongen lå syg og kunne ikke helbredes, uden ved at blive iført den
skjorte, som var blevet båret og slidt på kroppen af et menneske, der
i sandhed kunne sige, at han aldrig havde kendt sorg eller savn.
Mere end én aften kom de tilbage til den historie.
»Rigtigt klare mig det hele, kan jeg dog ikke!« sagde Have-Ole.
»Det er med menneskene som med sød mælk, den skørner; nogle
blive til fin skørost, og andre til den tynde, vandede valle! Somme folk
har lykke i enhver ting, sidder til højbords alle dage og kender hverken
sorg eller savn!«
Det hørte Krøbling-Hans. Sølle var han i benene, men kløgtig i
hovedet. Han læste op for dem af eventyrbogen, læste om »Manden
uden sorg og savn«. Ja hvor var han at finde og findes måtte han:
Kongen lå syg og kunne ikke helbredes, uden ved at blive iført den
skjorte, som var blevet båret og slidt på kroppen af et menneske, der
i sandhed kunne sige, at han aldrig havde kendt sorg eller savn.
