Da strømmede tårerne ham ud af øjnene; han jublede og råbte
ganske højt: »Jeg kan gå! Jeg kan gå!«
Han havde fået sin førlighed igen; sligt kan hænde og med ham
hændte det.
Skoleholderen boede tæt ved; til ham løb han ind på sine bare
fødder, kun i skjorte og trøje og med fuglen i buret.
»Jeg kan gå!« råbte han. »Herre, min Gud!« og han hulkede i gråd
af bare glæde.
Og glæde blev der i huset hos Have-Ole og Have-Kirsten. »Gla-
dere dag kunne vi ikke opleve!« sagde de begge to.
ganske højt: »Jeg kan gå! Jeg kan gå!«
Han havde fået sin førlighed igen; sligt kan hænde og med ham
hændte det.
Skoleholderen boede tæt ved; til ham løb han ind på sine bare
fødder, kun i skjorte og trøje og med fuglen i buret.
»Jeg kan gå!« råbte han. »Herre, min Gud!« og han hulkede i gråd
af bare glæde.
Og glæde blev der i huset hos Have-Ole og Have-Kirsten. »Gla-
dere dag kunne vi ikke opleve!« sagde de begge to.
