Hans stadige tanke var at få sig en luftballon og gå til vejrs med sin
lille kone, men de havde endnu ikke midlerne.
»De kommer!« sagde han.
»Bare de ville!« sagde hun.
»Vi er jo unge folk! Og nu er jeg professor. Smuler er også brød!«
Hun hjalp ham trolig, sad ved døren og solgte billetter til forestil-
lingen, og det var en kold fornøjelse om vinteren. Hun hjalp ham også
i et kunststykke. Han puttede sin kone i bordskuffen, en stor bord-
skuffe; der krøb hun ind i bagskuffen, og så var hun ikke at se i for-
skuffen; det var som en øjenforblændelse.
Men en aften da han trak skuffen ud, var hun også borte fra ham;
