De norske fætre var to raske drenge, de hed Jonas og Adolf; deres
fader havde foræret dem to nye flitsbuer, og disse havde de med at vise
Ida. Hun fortalte dem om de stakkels blomster, der var døde, og så fik
de lov at begrave dem. Begge drengene gik foran med flitsbuerne på
skuldren, og den lille Ida bagefter med de døde blomster i den nyde-
lige æske; ude i haven blev gravet en lille grav; Ida kyssede først blom-
sterne, satte dem så med æsken ned i jorden, og Adolf og Jonas skød
med flitsbuer over graven, for de havde ingen geværer eller kanoner.
fader havde foræret dem to nye flitsbuer, og disse havde de med at vise
Ida. Hun fortalte dem om de stakkels blomster, der var døde, og så fik
de lov at begrave dem. Begge drengene gik foran med flitsbuerne på
skuldren, og den lille Ida bagefter med de døde blomster i den nyde-
lige æske; ude i haven blev gravet en lille grav; Ida kyssede først blom-
sterne, satte dem så med æsken ned i jorden, og Adolf og Jonas skød
med flitsbuer over graven, for de havde ingen geværer eller kanoner.
