»Kvivit! kvivit!« sang fuglen og fløj ind i den grønne skov. -
Tommelise var så bedrøvet. Hun fik slet ikke lov at komme ud i det
varme solskin; kornet, der var sået på ageren, henover markmusens
hus, voksede også højt op i vejret, det var en hel tyk skov for den
stakkels lille pige, som jo kun var en tomme lang.
»Nu skal du i sommer sy på dit udstyr!« sagde markmusen til hen-
de, for nu havde naboen, den kedelige muldvarp i den sorte fløjlspels,
friet til hende. »Du skal have både uldent og linned! Du skal have at
sidde og ligge på, når du bliver muldvarpens kone!«
Tommelise var så bedrøvet. Hun fik slet ikke lov at komme ud i det
varme solskin; kornet, der var sået på ageren, henover markmusens
hus, voksede også højt op i vejret, det var en hel tyk skov for den
stakkels lille pige, som jo kun var en tomme lang.
»Nu skal du i sommer sy på dit udstyr!« sagde markmusen til hen-
de, for nu havde naboen, den kedelige muldvarp i den sorte fløjlspels,
friet til hende. »Du skal have både uldent og linned! Du skal have at
sidde og ligge på, når du bliver muldvarpens kone!«
