»Det var dejligt!« sagde hun, og klappede med de små hænder.
Der lå en stor, hvid marmorsøjle, som var faldet om på jorden og
knækket i tre stykker, men mellem disse voksede de smukkeste hvide
blomster. Svalen fløj ned med Tommelise og satte hende på et af de
brede blade; men hvor forundret blev hun ikke! der sad en lille mand
midt i blomsten, så hvid og gennemsigtig, som han var af glas; den
nydeligste guldkrone havde han på hovedet og de dejligste klare vin-
ger på skuldrene, selv var han ikke større end Tommelise. Han var
blomstens engel. I hver blomst boede der sådan en lille mand eller
kone, men denne var konge over dem alle sammen.
Der lå en stor, hvid marmorsøjle, som var faldet om på jorden og
knækket i tre stykker, men mellem disse voksede de smukkeste hvide
blomster. Svalen fløj ned med Tommelise og satte hende på et af de
brede blade; men hvor forundret blev hun ikke! der sad en lille mand
midt i blomsten, så hvid og gennemsigtig, som han var af glas; den
nydeligste guldkrone havde han på hovedet og de dejligste klare vin-
ger på skuldrene, selv var han ikke større end Tommelise. Han var
blomstens engel. I hver blomst boede der sådan en lille mand eller
kone, men denne var konge over dem alle sammen.
