Tidlig næste morgen pakkede Johannes sin lille bylt sammen, gem-
te i sit bælte hele sin arvepart, der var 50 rigsdaler og et par sølv-
skillinger, dermed ville han vandre ud i verden. Men først gik han hen
på kirkegården til sin faders grav, læste sit »Fadervor«, og sagde: »Far-
vel, du kære fader! jeg vil altid være et godt menneske, og så tør du nok
bede den gode Gud, at det må gå mig godt!«
Ude på marken, hvor Johannes gik, stod alle blomsterne så friske og
dejlige i det varme solskin, og de nikkede i vinden ligesom om de ville
sige: »Velkommen i det grønne! Er her ikke nydeligt?«
