Månen var en rigtig
stor natlampe, højt oppe under det blå loft, og den stak ikke ild i
gardinerne; Johannes kunne sove ganske roligt, og han gjorde det
også, vågnede først igen, da solen stod op og alle de små fugle rundt
omkring, sang: »God morgen! God morgen! Er du ikke oppe?«
Klokkerne ringede til kirke, det var søndag; folk gik hen at høre
præsten og Johannes fulgte med dem, sang en salme og hørte Guds
ord, og det var ham ligesom han var i sin egen kirke, hvor han var
døbt, og havde sunget salmer med sin fader.
stor natlampe, højt oppe under det blå loft, og den stak ikke ild i
gardinerne; Johannes kunne sove ganske roligt, og han gjorde det
også, vågnede først igen, da solen stod op og alle de små fugle rundt
omkring, sang: »God morgen! God morgen! Er du ikke oppe?«
Klokkerne ringede til kirke, det var søndag; folk gik hen at høre
præsten og Johannes fulgte med dem, sang en salme og hørte Guds
ord, og det var ham ligesom han var i sin egen kirke, hvor han var
døbt, og havde sunget salmer med sin fader.
