Ud af byens port strømmede det hele folk, de ville se heksen blive
brændt. En ussel hest trak kærren, hvori hun sad; man havde givet
hende en kittel på af groft sækketøj; hendes dejlige, lange hår hang løst
om det smukke hoved, hendes kinder var dødblege, hendes læber bevæ-
gede sig sagte, mens fingrene snoede den grønne hør; selv på vejen til
sin død slap hun ikke det begyndte arbejde, de ti panserskjorter lå ved
hendes fødder, den elvte strikkede hun på; pøbelen forhånede hende.
brændt. En ussel hest trak kærren, hvori hun sad; man havde givet
hende en kittel på af groft sækketøj; hendes dejlige, lange hår hang løst
om det smukke hoved, hendes kinder var dødblege, hendes læber bevæ-
gede sig sagte, mens fingrene snoede den grønne hør; selv på vejen til
sin død slap hun ikke det begyndte arbejde, de ti panserskjorter lå ved
hendes fødder, den elvte strikkede hun på; pøbelen forhånede hende.
