der stod en duftende hæk, så høj og stor med røde roser;
øverst sad én blomst, hvid og skinnende, den lyste, som en stjerne; den
brød kongen, satte den på Elisas bryst, da vågnede hun med fred og
lyksalighed i sit hjerte.
Og alle kirkeklokker ringede af sig selv og faglene kom i store
flokke; det blev et bryllupstog tilbage til slottet, som endnu ingen
konge havde set det.
