Aftenen faldt på, skyerne trak sammen, det blev et regnvejr, som
om hele himlen var én eneste sluse, hvorfra vandet styrtede; det var
så mørkt, som det ellers er om natten i den dybeste brønd. Snart gled
han i det våde græs, snart faldt han over de nøgne sten, der ragede
frem fra klippegrunden. Alt drev afvand, der blev ikke en tør tråd på
den stakkels prins. Han måtte kravle op over store stenblokke, hvor
vandet sivede ud af det høje mos.
