Og prinsen klappede i hænderne, men
Østenvinden bad ham lade være med det og hellere holde sig fast,
ellers kunne han let falde ned og blive hængende på et kirkespir.
Ørnen i de sorte skove fløj nok så let, men Østenvinden fløj lettere.
Kosakken på sin lille hest jog af sted over sletterne, men prinsen jog
anderledes af sted.
»Nu kan du se Himalaya!« sagde Østenvinden, »det er det højeste
bjerg i Asien; snart skulle vi nu komme til Paradisets Have!«
