Midt inde i den store sal, hvor kejseren sad, var der stillet en guld-
pind, og på den skulle nattergalen sidde; hele hoffet var der, og den
lille kokkepige havde fået lov til at stå ved døren, da hun nu havde titel
af virkelig kokkepige. Alle var de i deres største pynt, og alle så de på
den lille grå fugl, som kejseren nikkede til.
Og nattergalen sang så dejligt, at kejseren fik tårer i øjnene, tårerne
trillede ham ned over kinderne, og da sang nattergalen endnu smuk-
kere, det gik ret til hjertet;
