»Det er ganske mine tanker!« sagde de alle sammen, og spille-
mesteren fik lov til, næste søndag at holde fuglen frem for folket; de
skulle også høre den synge, sagde kejseren; og de hørte den, og de blev
så fornøjede, som om de havde drukket sig lystige i tevand, for det er
nu så ganske kinesisk, og alle sagde da »o!« og stak i vejret den finger,
man kalder »slikpot«, og så nikkede de; men de fattige fiskere, som
havde hørt den virkelige nattergal, sagde: »Det klinger smukt nok, det
ligner også, men der mangler noget, jeg ved ikke hvad!«
Den virkelige nattergal var forvist fra land og rige.
