»Gud bevare os!« skreg frøknerne og slukkede i en hast.
Nu turde træet ikke engang bæve. O, det var en gru! Det var så
bange for at tabe noget af al sin stads; det var ganske fortumlet i al den
glans, - og nu gik begge fløjdøre op, og en mængde børn styrtede ind,
som om de ville vælte hele træet; de ældre folk kom besindige bag
efter; de små stod ganske tavse, - men kun et øjeblik, så jublede de
igen så at det rungede efter; de dansede rundt om træet, og den ene
present efter den anden blev plukket af.
Nu turde træet ikke engang bæve. O, det var en gru! Det var så
bange for at tabe noget af al sin stads; det var ganske fortumlet i al den
glans, - og nu gik begge fløjdøre op, og en mængde børn styrtede ind,
som om de ville vælte hele træet; de ældre folk kom besindige bag
efter; de små stod ganske tavse, - men kun et øjeblik, så jublede de
igen så at det rungede efter; de dansede rundt om træet, og den ene
present efter den anden blev plukket af.
