»Nu begynder livet igen!« tænkte træet, det følte den friske luft, den første solstråle, - og nu var det ude i gården. Alt gik så hurtigt,
træet glemte rent at se på sig selv, der var så meget at se rundt om.
Gården stødte op til en have, og alt blomstrede derinde; roserne hang
så friske og duftende ud over det lille rækværk, lindetræerne blom-
strede, og svalerne fløj om og sagde: »Kvirre-virre-vit, min mand er
kommet!« Men det var ikke grantræet, de mente.
træet glemte rent at se på sig selv, der var så meget at se rundt om.
Gården stødte op til en have, og alt blomstrede derinde; roserne hang
så friske og duftende ud over det lille rækværk, lindetræerne blom-
strede, og svalerne fløj om og sagde: »Kvirre-virre-vit, min mand er
kommet!« Men det var ikke grantræet, de mente.
