»Se, hvad der sidder endnu på det ækle, gamle juletræ!« sagde han
og trampede på grenene, så de knagede under hans støvler.
Og træet så på al den blomsterpragt og friskhed i haven, det så på
sig selv, og det ønskede, at det var blevet i sin mørke krog på loftet; det
tænkte på sin friske ungdom i skoven, på den lystige juleaften og på de
små mus, der så glade havde hørt på historien om Klumpe-Dumpe.
»Forbi! Forbi!« sagde det stakkels træ. »Havde jeg dog glædet mig,
da jeg kunne! Forbi! Forbi!«
og trampede på grenene, så de knagede under hans støvler.
Og træet så på al den blomsterpragt og friskhed i haven, det så på
sig selv, og det ønskede, at det var blevet i sin mørke krog på loftet; det
tænkte på sin friske ungdom i skoven, på den lystige juleaften og på de
små mus, der så glade havde hørt på historien om Klumpe-Dumpe.
»Forbi! Forbi!« sagde det stakkels træ. »Havde jeg dog glædet mig,
da jeg kunne! Forbi! Forbi!«
