Hyldemor var med ét blevet en ung, nydelig pige,
men kjolen var endnu af samme grønne, hvidblomstrede tøj, som Hyl-
demor havde båret; på brystet havde hun en virkelig hyldeblomst, om
sit gule, krøllede hår en hel krans af hyldeblomster; hendes øjne var så
store, så blå, o, hun var så velsignet at se på! Hun og drengen kyssedes,
og så var de i lige alder og af lige lyst.
De gik hånd i hånd ud af løvhytten og stod nu i hjemmets smukke
blomsterhave; ved den friske græsplet var faderens stok tøjret til en
pind; for de små var der liv i stokken;
