Elverpigerne dansede allerede på Elverhøj, og de dansede med lang-
sjal vævet af tåge og måneskin, og det ser nydeligt ud for dem, der synes
om den slags. Midt inde i Elverhøj var den store sal ordentligt pudset
op; gulvet var vasket med måneskin og væggene var gnedet med hekse-
fedt, så at de skinnede som tulipanblade foran lyset. I køkkenet var der
fyldt op med frøer på spid, snogeskind med små børnefingre i og salater
af paddehattefrø, våde musesnuder og skarntyde, øl fra mosekonens
bryg, skinnende salpetervin fra gravkælderen, alt meget solidt; rustne
søm og kirkerudeglas hørte til knaset.
Den gamle elverkonge lod sin guldkrone polere i stødt griffel, det
var duksegriffel og det er meget vanskeligt for elverkongen at få duk-
segriffel! I sovekammeret hængte de gardiner op, og hæftede dem fast
med snogespyt. Jo, der var rigtignok en summen og brummen.
