»Der får du en mand,« sagde den gamle kineser. »En mand, som jeg
næsten tror er af mahognitræ, han kan gøre dig til gedebukkebens-
-overogundergeneralkrigskommandersergentinde, han har hele ska-
bet faldt af sølvtøj, foruden hvad han har i hemmelige gemmer!«
»Jeg vil ikke ind i det mørke skab!« sagde den lille hyrdinde. »Jeg
har hørt sige, at han har derinde elleve porcelænskoner!«
»Så kan du være den tolvte!« sagde kineseren. »I nat, så snart det
knager i det gamle skab, skal I have bryllup, så sandt som jeg er en
kineser!« Og så nikkede han med hovedet og faldt i søvn.
Men den lille hyrdinde græd og så på sin hjertensallerkæreste, den
porcelæns skorstensfejer.
