»Det kan jeg ikke holde ud!« sagde hun. »Jeg må op af skuffen!«
Men da de kom ned på gulvet og så op til bordet, så var den gamle
kineser vågnet, og rokkede med hele kroppen, han var jo en klump
forneden!
»Nu kommer den gamle kineser!« skreg den lille hyrdinde og så
faldt hun lige ned på sine porcelænsknæ, så bedrøvet var hun.
»Jeg får en tanke!« sagde skorstensfejeren. »Skulle vi krybe ned i
den store potpourrikrukke der står i krogen; der kunne vi ligge på
roser og lavendler og kaste ham salt i øjnene når han kommer.«
