»Det er alt for meget!« sagde hun. »Det kan jeg ikke holde ud!
Verden er alt for stor! Gid jeg var igen på det lille bord under spejlet!
Jeg bliver aldrig glad før jeg er der igen! Nu har jeg fulgt dig ud til den
vide verden, nu kan du gerne følge mig hjem igen, dersom du holder
noget af mig!«
Og skorstensfejeren talte fornuftigt for hende, talte om den gamle
kineser og om gedebukkebens-overogundergeneralkrigskommander-
sergenten, men hun hulkede så gruelig, og kyssede sin lille skorstens-
fejer, så han kunne ikke andet end føje hende, skønt det var galt.
