丹麦语学习网
丹麦语安徒生童话之邻居们5
日期:2014-08-17 15:33  点击:293

»Hør de søde, små fugle deroppe!« sagde roserne. »De begynder
nu også på at ville synge! - De kan ikke, men det kommer nok! - Hvor
det må være en stor fornøjelse! Det er ganske morsomt at have så-
danne lystige naboer!« -
I galop kom i det samme to heste, de skulle vandes; en bondedreng
sad på den ene, og han havde taget alle sine klæder af undtagen sin
sorte hat; den var så stor og bred. Drengen fløjtede ligesom om han
var en lille fugl, og red så ud i det dybeste af gadekæret; og da han kom
over mod rosentræet, rev han en af roserne af og stak op i hatten, så
troede han at være rigtig pyntet, og red så bort med den. De andre
roser så efter deres søster, og spurgte hinanden: »Hvor rejste hun
hen?« Men det vidste ingen.

分享到:

04/21 22:41
首页 刷新 顶部