Da troede spurvene at
roserne regerede her, at det hele hus var bygget for deres skyld, og det
syntes de var rigtignok lidt for meget, men da menneskene alle sam-
men gjorde af roserne, så ville de ikke stå tilbage. »Pip!« sagde de,
fejede gulvet med deres hale, og så med det ene øje på roserne; længe
så de ikke, før de var visse på at det var de gamle naboer; og det var
det også. Maleren, som havde tegnet rosenbusken ved det ned-
brændte hus, havde siden ud på året fået lov til at grave den op, og
da givet bygmesteren den på Thorvaldsens grav, hvor den, som bil-
ledet på det skønne, blomstrede og gav sine røde, duftende blade at
bæres som erindring til fjerne lande.
