aldrig været udenfor, men de vidste, at der var endnu noget til i
verden, som hed herregården, og deroppe blev man kogt, og så blev
man sort og så blev man lagt på sølvfad, men hvad videre der skete
vidste man ikke. Hvorledes det i øvrigt var at blive kogt og at ligge
på sølvfad, kunne de ikke tænke sig, men dejligt skulle det være og
særdeles fornemt. Hverken oldenborren, skrubtudsen eller regnor-
men, som de spurgte ad, kunne give besked, ingen af dem havde
været kogt eller ligget på sølvfad.
