»Stakkels forkastede urter!« sagde æblegrenen. »Der er rigtignok
gjort forskel! Og hvor de må føle sig ulykkelige, dersom den slags kan
føle, som jeg og mine lige kan det; der er rigtignok gjort forskel, men
det må der gøres, ellers stod jo alle ens!«
Og æblegrenen så med en slags medlidenhed især på en slags blom-
ster, som der var i mængde af på marker og på grøfter; ingen bandt
dem i buket, de var alt for almindelige, ja man kunne finde dem selv
imellem brostenene, de skød op som det argeste ukrudt, og så havde
de det fæle navn fandens mælkebøtter.
gjort forskel! Og hvor de må føle sig ulykkelige, dersom den slags kan
føle, som jeg og mine lige kan det; der er rigtignok gjort forskel, men
det må der gøres, ellers stod jo alle ens!«
Og æblegrenen så med en slags medlidenhed især på en slags blom-
ster, som der var i mængde af på marker og på grøfter; ingen bandt
dem i buket, de var alt for almindelige, ja man kunne finde dem selv
imellem brostenene, de skød op som det argeste ukrudt, og så havde
de det fæle navn fandens mælkebøtter.
