Det er et blad, revet ud af en gammel bog, der ikke burde rives i stykker, en
gammel bog, fuld af poesi.
»Der ligger mere af den!« sagde spækhøkeren, »jeg gav en gammel
kone nogle kaffebønner for den; vil De give mig otte skilling, skal De
have resten!«
»Tak,« sagde studenten, »lad mig få den i stedet for osten! Jeg kan
spise smørrebrødet bart! Syndigt var det, om hele den bog skulle rives
i stumper og stykker. De er en prægtig mand, en praktisk mand, men
poesi forstår De Dem ikke mere på, end den bøtte!«
gammel bog, fuld af poesi.
»Der ligger mere af den!« sagde spækhøkeren, »jeg gav en gammel
kone nogle kaffebønner for den; vil De give mig otte skilling, skal De
have resten!«
»Tak,« sagde studenten, »lad mig få den i stedet for osten! Jeg kan
spise smørrebrødet bart! Syndigt var det, om hele den bog skulle rives
i stumper og stykker. De er en prægtig mand, en praktisk mand, men
poesi forstår De Dem ikke mere på, end den bøtte!«
