Der var så lyst, som i det
klareste solskin og så bruste musikken så stærkt og dejligt, det var
mere pragtfuldt end komedien i København, men der var Johanne
dog, og her - ja, det var som en trolddom, gardinet gik til side og også
her stod Johanne i guld og silke med guldkrone på hovedet; hun sang
som kun en Guds fugl kan synge; hun trådte så langt frem, hun kunne,
hun smilede, som kun Johanne kunne det; hun så lige på Knud.
Den stakkels Knud greb mesters hånd og råbte højt »Johanne!«
men det kunne ikke høres. Musikanterne spillede så stærkt på; og
mester nikkede dertil: »Ja vist hedder hun Johanne!« og så tog han et
trykt blad og viste, at der stod hendes navn, hele hendes navn.
klareste solskin og så bruste musikken så stærkt og dejligt, det var
mere pragtfuldt end komedien i København, men der var Johanne
dog, og her - ja, det var som en trolddom, gardinet gik til side og også
her stod Johanne i guld og silke med guldkrone på hovedet; hun sang
som kun en Guds fugl kan synge; hun trådte så langt frem, hun kunne,
hun smilede, som kun Johanne kunne det; hun så lige på Knud.
Den stakkels Knud greb mesters hånd og råbte højt »Johanne!«
men det kunne ikke høres. Musikanterne spillede så stærkt på; og
mester nikkede dertil: »Ja vist hedder hun Johanne!« og så tog han et
trykt blad og viste, at der stod hendes navn, hele hendes navn.
