Det andet eventyr kendes endnu ikke, måske fordi det er næsten
indenlandsk. Det eventyr er gået fra storkemo'er til storkemo'er i
tusinde år og hver af dem har fortalt det bedre og bedre, og vi fortæller
det nu allerbedst.
Det første storkepar, som kom med det og levede ind i det, havde
deres sommerophold på vikingens bjælkehus oppe ved Vildmosen i
Vendsyssel; det er i Hjørring amt, højt mod Skagen i Jylland, når vi
skulle tale med kundskaber; det er endnu en uhyre stor mose, man kan
læse om den i amtsbeskrivelsen. Her har været havbund, men den har
hævet sig, står der; den strækker sig milevidt, til alle sider omgivet af
våde enge og gyngende kær, med tørvemoser, multebær og usle træer;
næsten altid svæver en tåge hen over den og for halvfjerdsindstyve år
siden fandtes her endnu ulve; den kan rigtignok kaldes »Vildmosen«,
og man kan tænke sig hvor vildsomt, hvor megen sump og sø her har
været for tusinde år siden!