Det nænnede den skikkelige vikingefrue ikke, han
skulle kun ved den lyse dag få barnet at se.
En morgenstund susede storkevingerne hen over taget; der havde
om natten over hundrede storkepar udhvilet sig efter den store ma-
nøvre, nu fløj de op for at drage sydpå.
»Alle mand færdig!« hed det, »kone og børn med!«
»Jeg er så let!« sagde storkeungerne, »det kribler og krabler mig
lige ud i benene som om jeg var fyldt med levende frøer! Hvor det er
dejligt at skulle rejse udenlands!«
»Hold jer i flokken!« sagde fader og moder, »og lad ikke knebren gå
så meget, det tager på brystet!«
Og de fløj.
skulle kun ved den lyse dag få barnet at se.
En morgenstund susede storkevingerne hen over taget; der havde
om natten over hundrede storkepar udhvilet sig efter den store ma-
nøvre, nu fløj de op for at drage sydpå.
»Alle mand færdig!« hed det, »kone og børn med!«
»Jeg er så let!« sagde storkeungerne, »det kribler og krabler mig
lige ud i benene som om jeg var fyldt med levende frøer! Hvor det er
dejligt at skulle rejse udenlands!«
»Hold jer i flokken!« sagde fader og moder, »og lad ikke knebren gå
så meget, det tager på brystet!«
Og de fløj.
