hun oftest på ridtet gennem
skoven havde hørt udsunget og udtalt, blev lydeligt fra hendes mund,
hun sagde det: »Jesus Krist!«
Da faldt paddehammen, hun var den unge dejlighed; - dog hovedet
bøjede sig træt, lemmerne trængte til hvile, - hun sov.
Men søvnen var kun kort; ved midnat blev hun vækket; foran hende
stod den døde hest, så strålende, fuld afliv, det lyste ud af øjnene og ud
af den sårede hals; tæt ved den viste sig den dræbte, kristne præst;
»skønnere end Baldur!« ville vikingefruen have sagt, og dog kom han
som i ildsluer.
Der var en alvor i de store, milde øjne, en retfærdighedens dom, et
så gennemtrængende blik, at det lyste ligesom ind i hjertets kroge hos
den prøvede. Liden Helga sitrede derved, og hendes hukommelse
vaktes med en kraft som på dommens dag.
skoven havde hørt udsunget og udtalt, blev lydeligt fra hendes mund,
hun sagde det: »Jesus Krist!«
Da faldt paddehammen, hun var den unge dejlighed; - dog hovedet
bøjede sig træt, lemmerne trængte til hvile, - hun sov.
Men søvnen var kun kort; ved midnat blev hun vækket; foran hende
stod den døde hest, så strålende, fuld afliv, det lyste ud af øjnene og ud
af den sårede hals; tæt ved den viste sig den dræbte, kristne præst;
»skønnere end Baldur!« ville vikingefruen have sagt, og dog kom han
som i ildsluer.
Der var en alvor i de store, milde øjne, en retfærdighedens dom, et
så gennemtrængende blik, at det lyste ligesom ind i hjertets kroge hos
den prøvede. Liden Helga sitrede derved, og hendes hukommelse
vaktes med en kraft som på dommens dag.
