Det blev aften, der lød en svulmende susen i luften, hylende, kla-
gende, som en hærskare af fortvivlende ånder, den overdøvede havets
rullen, uagtet fiskerhuset lå det så nær. Sandet føg på ruderne, og
imellem kom et kast som skulle huset rystes i sin grund. Det var
mørkt, dog mod midnat ville månen komme op.
Luften klaredes, men stormen for i al sin vælde hen over det dybe,
sortladne hav. Fiskerfolkene havde allerede for længe siden lagt sig til
sengs, men det var ikke at tænke på i det Guds vejr at lukke et øje; da
bankede det på vinduet, døren åbnedes og der blev sagt: