»Der står et stort fartøj fast på den yderste revle!« i ét spring var
fiskerfolkene ude af sengen og i klæderne.
Månen var kommet frem; det lysnede nok til at se, havde man kun-
net holde øjnene åbne for sandflugt; det var en vind, så man kunne
lægge sig mod den, og kun med stor besvær, krybende mellem vind-
kastene, kom man over klitterne, og her fløj som svanedun i luften den
salte fråde og skum op fra havet, der som et rullende kogende fald
væltede mod kysten. Man måtte rigtignok have et øvet øje til straks at
finde fartøjet derude; en prægtig tomaster var det; den løftedes netop
nu over revlen, tre, fire kabellængder uden for den sædvanlige hav-
stok, den drev mod land, stødte på den anden revle og stod fast.
fiskerfolkene ude af sengen og i klæderne.
Månen var kommet frem; det lysnede nok til at se, havde man kun-
net holde øjnene åbne for sandflugt; det var en vind, så man kunne
lægge sig mod den, og kun med stor besvær, krybende mellem vind-
kastene, kom man over klitterne, og her fløj som svanedun i luften den
salte fråde og skum op fra havet, der som et rullende kogende fald
væltede mod kysten. Man måtte rigtignok have et øvet øje til straks at
finde fartøjet derude; en prægtig tomaster var det; den løftedes netop
nu over revlen, tre, fire kabellængder uden for den sædvanlige hav-
stok, den drev mod land, stødte på den anden revle og stod fast.
