En morgenstund gik købmand Brønne ud til fyrtårnet, der ligger
langt fra Gammel-Skagen nær ved »Grenen«; kullene på vippepanden
deroppe havde længe været slukket, solen stod allerede højt da han
kom op i tårnet; en hel mil fra landets yderste pynt strækker sig sand-
revler under vandet; ud for dem viste sig i dag mange skibe, og mellem
disse troede han med kikkerten at kende »Karen Brønne«, det hed
fartøjet, og ganske rigtigt, det var under opsejling; Clara og Jørgen var
om bord, Skagens fyr- og kirketårne viste sig for dem som en hejre
og en svane på det blå vand. Clara sad ved rælingen og så lidt efter
lidt klitterne komme frem; ja, blev vinden stående, kunne de inden
en time nå hjemmet; så nær var de det og glæden - så nær var de
døden og dens angst.
langt fra Gammel-Skagen nær ved »Grenen«; kullene på vippepanden
deroppe havde længe været slukket, solen stod allerede højt da han
kom op i tårnet; en hel mil fra landets yderste pynt strækker sig sand-
revler under vandet; ud for dem viste sig i dag mange skibe, og mellem
disse troede han med kikkerten at kende »Karen Brønne«, det hed
fartøjet, og ganske rigtigt, det var under opsejling; Clara og Jørgen var
om bord, Skagens fyr- og kirketårne viste sig for dem som en hejre
og en svane på det blå vand. Clara sad ved rælingen og så lidt efter
lidt klitterne komme frem; ja, blev vinden stående, kunne de inden
en time nå hjemmet; så nær var de det og glæden - så nær var de
døden og dens angst.
