丹麦语学习网
丹麦语泛读之新闻:17岁女孩多次发SMS信息恐吓被拘留
日期:2015-02-06 18:49  点击:315
 17-årig pige varetægtsfængslet for sms-trusler

17岁女孩多次发SMS信息恐吓被拘留

En ung pige sendte så alvorlige trusler i sms'er, at politiet nu har varetægtsfængslet hende.

En 17-årig pige fra Herning er blevet varetægtsfængslet frem til 19. februar efter at have skrevet grove sms-trusler til en 18-årige kvindelig bekendt, oplyser vagtchef Gert Høeg, Midt- og Vestjyllands Politi, ifølge Ritzau.

Den 17-årige blev i dag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Herning, efter hun i går blev anholdt, sigtet for trusler.

Ifølge Gert Høeg har den unge kvinde gentagne gange truet den 18-årige, der også er fra Herning, med at slå hende ihjel.

Han kan ikke komme nærmere ind på indholdet af sms-beskederne.

Truet vidne

Efter truslerne blev anmeldt, fortsatte den 17-årige angiveligt med at true den 18-årige på hendes mobiltelefon.

- Jeg skal nok finde dig. Hvis jeg ryger ind, skal de andre nok finde dig, hed det ifølge vagtchefen i en sms.

Den nye trussel giver sagen nye dimensioner, siger vagtchefen til DR Nyheder.

- Når man truer et vidne, er vi oppe i en helt anden straffelovsovertrædelse med en meget større strafferamme.

Den 17-årige kærede ikke dommerens afgørelse om en varetægtsfængsling, som hun skal tilbringe på en døgninstitution for unge.

/DR Nyheder

分享到:

02/08 11:18
首页 刷新 顶部