丹麦语学习网
丹麦语泛读之新闻:丹麦警方破获3千万逃税案
日期:2016-01-18 12:30  点击:332
 Dansk politi i aktion mod millionsvindel
丹麦警方破获3千万逃税案
To mænd er anholdt og sigtet for grov momssvig og skyldnersvig for 30 millioner kroner.
图片1
Politiet har her til morgen slået til mod en række adresser i en sag om grov moms- og skyldnersvig med fødevarer for et stort millionbeløb.
Det oplyser politikommissær og leder af sektionen for økonomisk kriminalitet ved Københavns Vestegns Politi, Christian Jakobsen, til DR Nyheder.
- Vi har foretaget ransagning i morges klokken 8 på fire adresser, siger han og oplyser, at der er tale om svindel for cirka 30 millioner kroner i tre forskellige selskaber.
Der er tale om tre adresser i Rødovre, Kokkedal og København samt én enkelt i Skåne.
To mænd på henholdsvis 36 og 39 år, der har figureret som stifter eller ansat i selskaberne, er blevet anholdt.
- Deres nærmere rolle og det omfang de må have deltaget i det her, må den nærmere efterforskning afdække, siger Christian Jakobsen.
Ifølge Københavns Vestegns Politi er den formodede svindel foregået ved, at selskaberne har importeret fødevarer - primært kyllingekød - i et andet EU-land og solgt det videre i Danmark.
Dermed er handlen momsfritaget og selskaberne skal pålægge handlen i Danmark moms og afregne til SKAT. Det er ikke sket, og statskassen er derfor angiveligt blevet snydt for et større millionbeløb.
- Vi kan se at den her import formentlig er fra Holland – så det er der det første spor strækker sig, siger han.
Politiet er stadig på et tidligt stadie i efterforskningen, men på nuværende tidspunkt forventer Christian Jakobsen ikke, at der vil komme flere anholdelser.


分享到:

02/07 06:27
首页 刷新 顶部