Øh - godaften," sagde Harry tvivlrådig.
Harry Potter,“ begyndte væsnet med sin høje, pibende stemme. Harry følte sig sikker på, at det kunne høres helt ned i dagligstuen. ,,Længe har Dobby ønsket at betræffe Dem, hr. En umådelig ære, er det mig T-tak,“ sagde Harry og kantede sig langs væggen hen til sin skrivebordsstol, hvor han satte sig ned. Hedvig sov trygt i sit bur, der stod på bordet. Han brændte efter at spørge, hvad er du for en underlig en? men syntes, at det ville lyde uforskammet. I stedet sagde han, ,,Hvem er du?"
Dobby, hr. Dobby er slet og ret navnet. Jeg er Dobby, husalfen," svarede væsnet.
