Folk gloede på ham gennem tremmeme, mens han lå svag og afkræftet på en bunke halm. Han så Dobbys ansigt et sted i menneskemængden og kaldte på ham for at bede om hjælp. Men Dobby svarede, ,,Harry Potter er i sikkerhed nu!“ Og så forsvandt den lille alf. Bagefter kom familien
Dursley til syne. Dudley bankede på tremmeme og grinede ad ham.
Dursley til syne. Dudley bankede på tremmeme og grinede ad ham.
Hold op,“ mumlede Harry, da den ulidelige hamren på tremmeme fik det til at gøre ondt i hans hoved. ”Lad mig være i fred lad være med det jeg prøver jo at sove Han åbnede øjnene. Månelyset skinnede ind gennem tremmeme for vinduet. Og en eller anden gloede på ham udefra: En fregnet, langnæset, rødhåret fyr.
