Det allerværste var, at butikken ikke lå i Diagonalstræde - det var tydeligt, efter hvad Harry kunne se ud gennem de slørede udstillingsvinduer.
Jo før han slap ud herfra, jo bedre. Med en næse, der var følelsesløs efter det hårde fald, begyndte Harry hurtigt og lydløst at liste sig over mod udgangen; men før han var nået
halvvejs over gulvet, kom to personer til syne uden for glasdøren - og den ene var lige netop den sidste person i verden, Harry ønskede at støde på lige nu, hvor han stod her forvildet, dækket af sod og med knuste briller.
