Men så kunne de ikke snakke sammen længere.
Ørevarmeme blev sat på, og de måtte koncentrere sig om
Mandrakeme. Professor Spire havde fået det til at se så
legende let ud, men det var det bestemt ikke. Mandrakerne
kunne ikke lide at blive hevet op af jorden, men de ville på
den anden side heller ikke ned igen. De vred sig og
sparkede, slog med deres små knytnæver og skar tænder;
Harry bmgte hele ti minutter på at mase en tyk en ned i
urtepotten.
