Da dagen oprandt for Hogwarts' allehelgensfejring, begyndte Harry at fortryde sit hastige løfte om at komme til Næsten Hovedløse Nicks dødsdagsfest. Resten af skolen summede af forventning; Storsalen var blevet dekoreret med de sædvanlige levende flagermus, og Hagrids
kæmpemæssige græskar var blevet udhulet og udskåret til lygter så store, at tre mænd mageligt kunne sidde inde i dem. Der gik endda rygter om, at Dumbledore havde hyret en trup dansende skeletter til at sørge for underholdningen.
Et løfte er et løfte," påmindede Hermione strengt Harry.
Du lovede, at du ville komme til dødsdagsfesten."