Stol du bare på mig," sagde Ron. ,,Det er ikke nogen god ide at blive opdaget her lige nu."
Men det var for sent. Der lød en rumlen som fra en ijern torden nedenunder; festen i Storsalen var forbi, og alle eleverne var på vej hjem til deres kollegier. Fra begge ender af gangen, hvor de stod, kom lyden fra hundredvis af fodtrin på vej op ad trapperne akkompagneret af den højlydte,
muntre snakken fra de mætte og glade elever. I næste øjeblik myldrede det ind fra hver ende.
Støjen fra elevernes sludren og trampen standsede brat, da de forreste opdagede katten, der hang livløs i halen.
Harry, Ron og Hermione stod helt alene midt på gangen, da stilheden sænkede sig fuldkommen i gangen. De bageststående masede lidt på for at se, hvad der var på færde.
Så var der en, som brød stilheden.
