Professor McGonagall stod ligeledes bøjet ind over bordet og fulgte nøje med. Snape stod bagved i skyggerne med et ansigtsudtryk, der ikke var til at gennemskue - det så nærmest ud, som om han måtte anstrenge sig for ikke at komme til at smile. Og Glitterik vimsede omkring og forsøgte at give sit besyv med:
Der er ingen tvivl om, at en forbandelse har fået bugt med hende - sandsynligvis en transgressions-tortur. Jeg har set den blive brugt adskillige gange; ulykkeligt, at jeg ikke var til stede, for jeg kender modbesværgelsen, der kunne have reddet hende
Glitteriks kommentarer blev næsten overdøvet af Filchs hæse, fortvivlede hulken. Han sad sammenbøjet i en stol med hænderne for ansigtet, ude af stand til at kigge op på sin forstenede kat. Selvom Harry egentlig ikke kunne fordrage Filch, følte han medlidenhed med ham lige nu
men han havde også temmelig ondt af sig selv.
