Snapes overlæbe var forvrænget i en tavs snerren. Harry
undrede sig over, at Glitterik kunne smile så ubekymret;
hvis Snape havde stået bag ham med sådan et
ansigtsudtryk, ville han flygte, alt hvad remmer og tøj kunne
holde.
Glitterik og Snape vendte sig mod hinanden og bukkede;
det vil sige, Glitterik bukkede formfuldendt, mens Snape
nøjedes med at gøre et irriteret kast med hovedet. Så
hævede de tryllestavene som sværd foran sig.
