Lille Claus og store Claus
Der var i en by to mænd, som begge havde selvsamme navn, begge to hed de Claus, men den ene ejede fire heste og den anden kun en eneste hest; for nu at kunne skille dem fra hinanden, kaldte man ham, som havde fire heste, den store Claus, og ham, som kun havde den ene hest, lille Claus. Nu skulle vi høre, hvorledes de to havde det, for det er en virkelig historie!
Hele ugen igennem måtte lille Claus pløje for store Claus, og låne ham sin eneste hest; så hjalp store Claus ham igen med alle sine fire; men kun én gang om ugen, og det var om søndagen. Hussa! hvor
smældede lille Claus med sin pisk over alle fem heste, de var jo nu så godt som hans, den ene dag. Solen skinnede så dejligt, og alle klokker i kirketårnet ringede til kirke, folk var så pyntede og gik med salmebog under armen hen at høre præsten prædike og de så lille Claus, der pløjede med fem heste, og han var så fornøjet, at han smældede igen med pisken og råbte: »Hyp, alle mine heste!«
»Det må du ikke sige,« sagde store Claus, »det er jo kun den ene hest, der er din!«
