Men da der igen gik nogen forbi til kirke, glemte lille Claus, at han ikke måtte sige det, og råbte da: »Hyp, alle mine heste!«
»Ja, nu vil jeg bede dig at lade være!« sagde store Claus, »for siger du det endnu en gang, så slår jeg din hest for panden, så den skal ligge død på stedet, da er det forbi med den!«
»Jeg skal såmænd ikke sige det mere!« sagde lille Claus, men da der kom folk forbi, og de nikkede god dag, blev han så fornøjet, og syntes det så dog så raskt ud, at han havde fem heste til at pløje sin mark, og så smældede han med pisken, og råbte: »Hyp, alle mine heste!«
»Jeg skal hyppe dine heste!« sagde store Claus, og tog tøjrkøllen og slog lille Claus' eneste hest for panden, så at den faldt om, og var ganske død.
»Ak, nu har jeg slet ingen heste mere!« sagde lille Claus og gav sig til at græde. Siden flåede han hesten, tog huden og lod den godt tørre i vinden, puttede den så i en pose, som han tog på nakken, og gik ad byen til for at sælge sin hestehud.
